Nyt om navne

Untitled image

40 års jubilæum

Jette Løgsted

LandboNord

Virksomhedsassistent Jette Løgsted kan den 1. august fejre 40 års jubilæum i LandboNords ØkonomiRådgivning.

Jette blev i 1982 ansat som revisorelev på Landbocentreret i Brønderslev, som i dag er LandboNord. Efter elevtiden arbejdede Jette på Landbocentret med udarbejdelse af skatteregnskaber samt driftsøkonomiske arbejdsopgaver, inden hun blev fastansat som revisorassistent. I dag er Jette virksomhedsassistent, hvor hun primært beskæftiger sig med udarbejdelse af budgetter og budgetopfølgninger, ligesom hun arbejder med årsrapporter og analyseværktøjer hertil. Gennem årene har Jette holdt sig opdateret, har deltaget i større efteruddannelsesprogrammer og har læst en merkonom i regnskab. Hun har ligeledes haft et stærkt samarbejde med LandboNords MiljøRådgivning.

Jubilæet fejres internt.