På den anden side: Kan en landmand fra Jylland se meningen med den københavnske danseverden?

Dina og Rasmus er i det nyeste afsnit af 'På den anden side' i København, hvor Rasmus får indblik i Dinas danseverden. Og det er mildest talt et stykke fra Rasmus' hverdag.

Dina har i tidligere afsnit af 'På den anden side' kørt med gylle og besøgt en kvæggård, men denne gang er det Rasmus' tur til at være på udebane, idet de to værter i programserien er i København.

Her viser Dina lidt af sin verden frem, og den byder blandt andet på en indføring i dansens verden for landmanden Rasmus.

- Jeg vil gerne vise Rasmus, at den her måde at udtrykke sig på bestemt giver mening og har værdi, of at man hele tiden skal kæmpe for at få en plads, selv om det er noget andet end det, han normalt beskæftiger sig med, og selv om meget få af disse uddannelser er SU-berettigede, sige den ene af programmets værter, Dina.

Den landmandsuddannede Rasmus kigger rigtigt nok ind i et helt anden verden, og selv om han faktisk synes, at det er ganske grænseoverskriden at skulle udtrykke sig gennem dans og eksempelvis runde dansetræningen af med et meditativt øjeblik, hvor man sidder med lukkede øjne, kan han bedre forstå Dinas begejstring over for danseverdennens udtryk, efter at have været tættere på.

- Da jeg hørte, at vi skulle prøve sådan danse-noget, tænkte jeg, at det ville blive lidt sådan 'Jeg er en vandmand, lad mig vise dig, hvordan man er en vandmand'-agtigt. Når vi danser i Jylland er det mere 'Volvo B18' og den slags, men jeg synes helt bestemt, at jeg er kommet tættere på og bedre kan forstå hendes verden efter at have været med hende, siger Rasmus, hvis teatererfaring er lig med rollen som Peter i 'Peter jul' i 3. klasse.

Se, hvordan Rasmus oplever det kreative scene i København i dette afsnit af 'På den anden side'.

 

 

Emneord

På den anden side , video , Fremhævet

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle